Nyt Cykeltøj til sommerens udfordringer

Så har vi fået lavet cykeltøj til Social- og Sundhedsskolen, som skal en tur til Frankrig i forbindelse med Tour de France. Og i næsten samme boldgade, er to af de andre projekter vi har lavet tøj til nemlig os selv, og vores deltagelse i Tour de Storebælt, hvor vi skal køre den lange 200 km strækning fra Roskilde til Nyborg sammen med 16.000 ligestillede. Til samme løb har vi også lavet trøjer til Bella Skilte.

Har du behov for at få lavet dit eget cykeltøj, enten fordi I er nogle stykker som jævnligt cykler sammen, eller du arbejder på en arbejdsplads med en cykelklub, ja så har du også mulighed for at få lavet dit eget unikke cykeltøj. Skriv og få et tilbud på netop dit projekt, på info@velowear.dk

Nye betalingsmuligheder i butikken

Hidtil har du kun haft mulighed for enten kontant betaling eller betaling med mobilepay, når du handler i butikken. Har du købt en cykel, eller noget større, har du også haft mulighed for at lave en bankoverførelsel, enten i butikken, eller i ro og mag, når du kom hjem.

Nu har vi imidlertid i samarbejde med Vibrant fået mulighed for også at modtage Dankort, Visakort eller Mastercard i forretningen, noget som vi hidtil kun har kunnet tilbyde på nettet.

Udfordringer i tubeless setupet

For os som primært kører tubeless på landevejen, er der lidt særlige udfordringer i forhold til gravel og MTB, nemlig det faktum, at der er langt højere tryk i dækket på landevejsraceren samt at det er smallere end både gravel og mtb dækkene. Begge dele gør det til noget af en udfordring at bruge de ellers så populære orme fra fx Sahmurai Sword eller Dynaplugs.

Jeg er i hvert fald på det seneste faldet over to ting som er værd at undersøge lidt nærmere. Det ene er et lille kit fra Restrap, som hedder Tire Boot Kit. Det indeholder en lang række lapper af forskellig størrelse som du sammen med en god lim, kan bruge hvis du får fx en flænge.

Den anden er et produkt fra X-source, som hedder Spin Bits som når det blandes i sealanten skulle gøre at den lapper større huller end standard.

Jeg vil teste i første omgang lapperne fra Restrap og i anden omgang, når det igen kommer på lager også produktet fra x-souce.

Ellers vil jeg generelt sige at jeg har rigtig gode erfaringer med at køre med tubeless også på racerdæk, hvor kodeordet er et relativt lavt dæktryk, hvis man er vant til at køre med dæk og slange. Normalt er jeg punkteret første gang, hvor jeg har lagt mærke til det, efter at dækkene er forholdsvis slidt, og så har jeg bare sat et nyt dæk på, for nylig prøvede jeg så en af de punkteringer, som sealenten ikke umiddelbart lige tog, og da var jeg alligevel for nærig til at skifte dækket, og her tænker jeg at lapperne kan være et godt bud på at forlænge livet og stadig være i stand til at køre tubeless, hvor man måske normalt bare ville have smidt en slange i.

En anden lille udfordring der tit kommer efter et stykke tid med tubeless, er at ventilen stopper helt til, fordi noget af sealaentet er størknet nede i. Der er nok generelt ikke nogen vej uden om grundig rengøring af ventilen i forbindelse med refill af tubeless væske, hvis du har været punkteret nogle gange, for ellers kan det være et mareridt at få væske ind i dækket, men mindre du kører det uden om ventilen fx ved at løsne dækket fra fælgen, og så hælde noget i for neden, og så når du har sæt dækket på igen, få det kørt rundt så det tætner. Jeg synes dog klart at den letteste og mest renlige metode er at bruge en sprøjte, og her kræver det at ventilen er pinlig ren, for at få nyt sealant i, og det er de temmelig sjældent, hvis du har kørt noget tid.

Under artiklen kan du se nogle af de produkter vi har under tubeless tilbehør, der kan gøre det lidt lettere for dig at køre tubeless.

Halv pris på alle andre sko end DMT

Da vi skærer ned på antallet af sko brands i butikken holder vi udsalg for alle øvrige mærker, Lake, Vittoria, Bont, Giro m.v., således at der er 50 % på alle de sko vi har tilbage af de mærker, og indtil lageret slipper op, så står du og skal ud og have nye sko her til sæsonen, er der rigtig gode muligheder for at få kvlitetssko til en stærk pris.

Herunder ser du nogle af de stærke tilbud.

Fede Giro de Italia sko fra DMT

Som traditionen byder det, har DMT, også i år lavet en special udgave af topskoen i forbindelse med Giro. I år således KR0, som kommer i en speciel Giro udgave, der dog er mere klassisk end sidste år, hvor den var meget lyserød, som jo ikke alle syndes de kan køre med.

Vi har naturligvis taget nogle hjem i de mest gængse størrelser, men ikke så mange, så skal du være sikker på at erhverve dig en af disse lækre sager, skal du nok ikke være rigtig lang tid på aftrækkeren!

Mangler der en vare?

I forbindelse med flytningen af hjemmesiden fra velowear.dk til velowearcycleclub.dk, er der formentlig nogle varer, som endnu ikke er flyttet med over. Skulle du lede efter noget som plejer at være der, så kontakt os på whats app, og så bliver det hurtigt oprettet.

Skulle der være andre ting i forbindelse med ændringen af hjemmesiden og domænet som er irriterende, så sig endelig til, så vi kan se, om vi evn har mulighed for at få rettet det til.

Ellers håber jeg, at i finder det nye design, er let at finde rundt i.

Nyt tema på hjemmesiden

Vi har indført et nyt tema på hjemmesiden i forbindelse med lanceringen af vores nye domæne, www.velowearcycleclub.dk, som vi håber du som bruger vil kunne lide.

Ud over, at det altid klæder en hjemmeside med lidt forandring, er der også en række spændende funktioner som vi håber du vil finde nyttige.

En af nyhederne er at du vil kunne bygge din egen VeloWear cykel, som du kan skræddersy fra top til tå, og hele tiden se, hvad den samlede pris vil blive. Vi håber at kunne bruge dette til også andre typer af produkter, fx en gravel udstyrs pakke, en cykelstarts pakke med videre. Ideen er at du også samtidig med at du vælger en række produkter i en samlet pakke, naturligvis også får lidt rabat.

Vi kommer også til at sortere kraftigt i vores produktsortiment, hvilket til glæde for dig, betyder at vi holder udsalg frem til 1. maj på en række af de ting vi ikke længere kommer til at føre i butikken. Det betyder bl.a. at vi har en pæn række sko fra Lake, Giro, og Vittoria på tilbud med 50 % rabat.

Der kan også sagtens komme flere ting til i processen, så det kan være en god ting at holde øje med vores udsalgs side.

Overvældende modtagelse af VeloWear cyklerne

Det har været fantastisk at opleve den flotte modtagelse vores cykler har fået. Allerede i de første to måneder af året, har vi solgt over 20 cykler til levering i løbet af januar, februar og marts, alt efter at grupperne kommer ind fra leverandøren. Alle cykler har været med elektroniske gear, da det hidtil har været det eneste vi har kunnet levere.

Der er stadig mulighed for at få fat i en VeloWear cykel. Alt efter hvor travlt du har, vil du kunne vælge mellem Sram Force Mekanisk, Shimano Ultegra Di2 8070, samt Sram Force AXS. Lidt senere på sæsonen får vi mere shimano og også en del Force AXS, og henimod efteråret, får vi også lidt Rival AXS.

Vi kommer også til at introducere endnu en farve, nemlig en mere dybblå retro i både 1000 og 850 modellen, medens vi for Gravel modellen “nøjes” med lyseblå, grøn og rød.

På grund af energi prisernes himmelflugt, den generelle knaphed på komponenterne, som gør at vi ofte er nødt til at skaffe dele hos konkurrenter, bliver prisen på cyklerne formentlig hævet en anelse i løbet af året, så det er bare om at få bestilt hurtigst muligt, hvis du også kunne tænke dig en VeloWear cykel.

Vi regner også med at kunne præsentere en valgmulighed mellem integreret cockpit og mere klassisk styr/frempind – stadig i carbon på alle være cykler.

Specialister i wattmålere til din cykel

Ved du godt at VeloWear er noget nær specialister, når de kommer til wattmålere. Vi har leveret wattmålere gennem rigtig mange år, og var blandt andet de første til at introducere Assioma pedalerne (som dengang hed Bepro). Hidtil har vi mest fokuseret på pedalbaserede og pedalarmsbaserede systemer, men nu går vi også all in på spider og Kranksæt baserede systemer, således at vi dækker en meget bred vifte at muligheder, hvis du skal have wattmåling på din cykel.

En af årsagerne til at vi nu også fokuserer på spider og krankbaserede systemer, er at det er meget lettere at anvende på gravel cykler, som jo virkelig tager fart i disse år både som deciderede gravelbikes, men i virkeligheden i lige så høj grad i deres anvendelse som vintercykler.

Derudover kommer vi også til at tilbyde wattmåling som en ad on til vores cykler til en fordelagtig pris.

Vi har pt tre mærker som dækker krank/spider baserede wattmåling. Rotor og SRAM, som selvsagt primært er løsningen til deres egne systemer, men vi har nu også fået et prisvenligt alternativ ind, som dækker et temmeligt bredt spektrum af kranke både på landevej, gravel og MTB.

Det er et kinesisk mærke, som efterhånden har været på markedet et stykke tid, og nu også har tilhørende app med mulighed for skalering, firmware update, og i det hele taget håndtering af de metrics som hører en wattmåler til.

Vi har taget de fleste typer hjem i butikken, så vi i hvert fald dækker Sram (3 eller 8 bolt interface), Shimano og SRAM MTB, Cannondale Road + MTB, Rotor, Praxis med flere.
Du kan se hele vores store sortiment af wattmålere her.

Færre Hunt hjul på lager

Vi vil fremadrettet lagerføre færre af Hunts hjul på vores site, og i vores butik. Det gør vi fordi vi i højere grad ønsker kontinuerligt at have de varer på lager, som vi sælger i butikken, hvilket ikke mindst i disse tider med svigtende varelevering, er den eneste garanti for at man rent faktisk kan sælge en vare.

Tanken er i løbet af vinteren og foråret., at sørge for at langt de fleste af de hjul vi fremadrettet har på sitet, er på lager i butikken i Kirke Såby.

Vi har således skåret de dyreste af Hunts hjul fra i sortimentet, ligesom vi også har skåret dem væk med meget høj profil. Alle Mountainbike hjul er også strøget fra websiden, da vi i forvejen sælger relativt få MTB hjul.

Dette betyder dog ikke, at i Ikke kan købe alle hjul fra Hunts hos VeloWear. Det vil i fortsat kunne, men i er nødt til i de tilfælde, at det er et hjul som ikke er på sitet, at skrive en mail til info@velowear.dk, så vil vi bestille det hjem til jer.

Denne nye praksis vil ikke have nogen indflydelse på de hjulbestillinger, som allerede er foretaget.

0
    0
    Din Kurv