VeloWears wattmåler guide

Det kan være svært at træffe det rigtige valg med hensyn til investering i en wattmåler. Mange vælger nok prisen som det vigtigste kriterier, men der er mange andre ting at tænke på, når man skal have sin første wattmåler.

indledning

Før vi kaster os over at finde ud, hvilken type wattmåler det giver mest mening for dig at vælge, skulle vi måske starte med at beskrive, hvordan wattmålere fungerer.

Dybest set fungerer de alle på samme måde, hvadenten det er gennem kranken, i spideren eller i pedalerne. Nemlig ved at man måler forandringen i et stykke metal, der sker gennem den forvræning, som den kraft du sætter i cyklen producerer.  Placerer man wattmåleren i pedal/pedalarm, har man mulighed for at måle “ægte” balance qua målingen som foregår individuelt i højre og venstre side.

Det kan man i princippet også i krank eller spiderbaseret systemer, men der siger det sig selv, at eftersom kranken er centralt placeret i cyklen, vil der her være tale om  en mere indirekte og estimerede målemetode.

En yderligere fordel ved en dobbeltsiddet wattmåler er at man har mulighed for at måle den procentvise forskellighed i højre og venstre, hvilket kan variere for nogle ganske få procenter, og så op til måske 10 % forskel i højre og venstre side. Her er det jo oplagt et problem med en enkelt siddet wattmåler, som ofte er placeret i den venstre side, som for de fleste vil være den svageste. Sidst man ikke mindst, kan det man hos Garmin kalder cycling dynamics ses på Garmin såvel som på Faveros wattmålere, såfremt man har en Garmin cykelcomputer.

Krankarms baserede wattmålere

Den mest kendte producent at krankarmbaserede wattmålere er helt klart Stages og 4IIII, som dybest set gør det på samme måde. Det er overvejende Shimano krank systemer, som gør brug af pedalarmsløsninger, da Shimano i sine landevejs kranke ikke har en udskiftelig spider. Du placerer derfor måleren på indersiden af pedalarmen, når vi taler enkelt måler, og taler vi dobbelt placeres den anden på forsiden af kranken, på klingesiden. Udover det oplagte problem, som for nogle kan være kun at måle watt i den ene side, er der også visse cykeltyper, hvor der simpelthen ikke er plads til noget på indersiden af pedalarmen, og derfor tilbyder fx 4IIII også at den kan placeres i højre side, selv om der er tale om en enkelt baseret måler.

Er man prisbevist, er det værd at overveje at gøre brug af muligheden for en factory install wattmåler, hvor du selv leverer kranken, og lader Stages eller 4IIII montere en wattmåler på din bestående enhed. Specielt, hvis du har en dyr shimano krank, som fx Dura Ace, er det en oplagt ide.

pedaler

Pedaler har også nogle åbenlyse fordele som wattmåler. For det første skal man jo alligevel bruge pedaler, så for nogle kan det være en billig løsning i forbindelse med et cykelskift. Dernæst er de utrolig lette at skifte, i og med det let installeres med en unbraco nøgle. Har man flere cykler, er det også ret let at transportere dem mellem de forskellige cykler, forudsat at systemet er det samme. Men har folk flere end en landevejs cykel vil pedalerne jo ofte være ens, da man ellers ville skulle have flere forskelige sko m.v.

De største på markedet er Favero og Garmin, men her senest er også Speedplay via Wahoo og hæderkronede SRM kommet på markedet med pedalbaserede wattmålere. Speielt at Speedplay er kommet på banen må glæde brugere af det pedalsystem, som er meget anderledes end Shimano eller Look Keo. Bagsiden er dog, at de er væsentlig dyrere end Favero. Favero, som vi har forhandlet i flere år, har udviklet meget på deres pedaler, hvilket gør, at deres wattmåler fx også er i stand til at tage højde for den måde du træder i pedalerne på, hvilket ikke alle krank- eller spiderbaserede wattmålere kan. Derfor måler der også præcis, selv om du skulle ville køre med asymmetriske (ovale) klinger, hvilket tidligere har været et problem.

Spider og krankbaserede målere

Spiderbaerede wattmålere kender vi fra fx Quarq, Power2Max, Rotor m.v. og hos VeloWear har vi udover Rotor og Quarq det kinesiske mærke Sigeyi. Denne type målere er selvsagt mindre fleksible end pedaler, og lidt vanskeligere at installere. Til gengæld holder de strøm betydeligt længere end de fleste pedaler. Nogle er med USB, hvilket jeg synes er klart at foretrække men andre er med batterier.

Spiderbaserede målere tilbyder også balancedata men der er her tale om et kvalificeret estimat, da det jo ikke er muligt at måle kraft i højre og venstre side på en wattmåler som er centralt placeret på cyklen.

En oplagt fordel ved en spiderbaseret løsning, er at det ikke er en sliddel, hvorfor der som sådan ikke er vedligeholdelsesmæssige udgifter at regne ind i prisen, ligesom der fx må påregnes med pedalbaserede målere. Endelig giver det selvsagt et frit pedalvalg, hvilket fx er vigtigt ved MTB, hvor der både er folk der kører med Flats, de små spd-pedaler eller helt tredje løsninger.




 

 

Quarq dzero wattspider

Konklusion

Generelt vil jeg anbefale folk at vælge wattmåler ud fra følgende paremetre:

  • Pris:
  • Hvor let er det at installere
  • Hvilke type af information har jeg behov for

Da kvaliteten for de enkelte wattmålere i det store og hele er ens, vil prisen naturligt spille en stor rolle. Her har spideren en klar fordel til pedaler og krank, idet det ikke berører kvaliteten af det øvrige komponentvalg. Fx er en pedalarmsbaseret løsning dyrere jo bedre krank du kører med på cyklen, med mindre du selvsagt allerede har kranken og vælger en factory install. Også hvis du fx vælger løsninger, hvor de er inkluderet i gruppen, skal man tænke sig om. I Sram Red AXS kan du vælge en wattmåler krank, men her er wattmåleren og de to klinger i et stykke, hvilket gør udskiftningen af klingere til en halvdyr affære.. Hvad angår pedalløsningerne, så er i hvert fald Faveros bygget på en rimelig billihg Look Keo pedal, så hvis du er super finesmaker med hensyn til dit valg af pedaler kan dette være et issue.

Omvedt er de pedalbaserede løsninger (eller pedalarm) super fleksible og lette at flytte mellem cykler, forudsat naturligvis at du kører med samme system, ligesom de er ret lette at installere på cyklen. Det er i princippet også ret let at skifte en spider, medens en krankbaseret løsning er den mest komplicerede, ikke mindst, hvis det samtidig betyder at man skal installere en ny krankbox.

Hvilke type af informationer man har brug for, er jo selvsagt individuelt, men generelt set er det min erfaring, at de fleste ryttere bruger metrics som du kan trække ud af samtlige wattmålere på markedet, så det er i hvert fald sjælendt det der gør, at du skal vælge den ene eller anden type. Dog skal du overveje om hvorvidt du har behov for balance data, eller meget høj grad af pålidelighed. Spider og krankbaserede systemer kan godt levere balancedata, omend de er estimerede, hvorimod pedalsystemer og krankarme, er de eneste der kan yde ægte højre venstre balance, forudsat at man vælger duo løsninger. Hvis man har behov for stor nøjagtighed, bør man ikke vælge enkelt baserede wattmålere, men mindre man positivt ved, at man træder ens med begge ben, eller kender forskellen, så man kan kompensere for det.

Generelt vil jeg anbefale folk at vælge den samme type måler i videst mulig omfang, hvis man har flere cykler, da der vil være udsving imellem de enkelte målere, hvilket kan gøre det sværere at se, hvordan man flytter sig, efterhånden som træningsmængden forøges.

Har du behov for gode råd, er du som altid velkommen forbi til en snak hos VeloWear Cycle Club, hvor vi har et stort udvalg af wattmålere.

Quarq dzero wattspider

Hvis du har tid til en rigtig grundig gennemgang af stort set alle modeller på markedet, laver DC Rainmaker sin årlige anbefaling, og har i det hele taget rigtg mange artikler om wattmålere.

Anbefalinger

Når du har evt har anskaffet dig en wattmåler, skal den selvsagt også bruges. Langt de fleste fornuftige cykelcomputere kan uden videre indstilles til at vise de relevante wattdata, sålænge de blot supporterer enten ANT+ eller Bluetooth, hvilket de fleste gør.

Så skal du lære at indstille computeren til at vise de relevante felter, og her vil det være en fordel, hvis du først finder ud af hvilken rytter du er og hvilke områder, du kan eller vil forbedre. Hunter Allan og Andy Coggans legendariske bog “Training with a powermeter”, kan klart anbefales. Den indeholder ud over de teoretske forklaringer også en række rigtig gode træningspas, så man let kan komme i gang med at træne med sin wattmåler.

Der findes også en række rigtig gode analyse værktøjer, som du kan bruge sammen med din wattmåler. De let tilgængelige som Strava, Xert (fremragende online værktøj, hvor det er nemt at se, man bliver bedre, og hvor du kan planlægge din træning også), og så de noget mere grundlægende TrainingPeaks, GoldenCheetah m.v. Specielt sidstnævnte, er noget tungt, omend det har den åbenlyse fordel, at det er gratis.

Training peaks har nogle åbenlyse fordele, hvis du har en træner ind over, da det er let at kommunikere igennem.

Relevante links

Strava
Xert
Trainingpeaks
GoldenCheetah

Quarq dzero wattspider

Den bedste tilgængelige bog om watttræning efter min mening er “Watt – træning og konkurrence”, som er den danske tittel.

0
    0
    Din Kurv